Den etruskiske kyst strækker sig fra Livorno til Piombino. Dens kyster er stenede så langt som til Castiglioncello, men når de nærmer sig Cecina og Bibbona, bliver de lave og sandet i 45 km op til Baratti, hvor bakkesystemet Piombino begynder. Det er et meget eftertragtet område takket være dets klare hav, milde klima og veludstyrede indkvarteringsfaciliteter. Den kaldes sådan på grund af de mange etruskiske nekropoler, der hovedsageligt findes mellem Baratti-bugten og Populonia, som oprindeligt var den eneste etruskiske by, der blev bygget langs kyststriben; navnet blev senere udvidet til hele kysten af provinsen Livorno, hvilket stort set svarede til Maremma livornese (det gamle Pisan Maremma). Kysten er hovedsageligt lav og sandet på strækningen mellem Rosignano Solvay mod nord og Barattibugten mod syd, med generelt gyldne strande, med undtagelse af kyststrækningen mellem Rosignano Solvay og Vada, hvor de suggestive hvide strande strækker sig. Længere mod Nord markerer de behagelige forbjerge Castiglioncello og Quercianella kysten nær Livorno, bag hvilken de såkaldte Livorno-bakker strækker sig. Mod syd rejser sig derimod forbjerget Piombino, på hvis top Populonia der står Populonia, som adskiller Baratti-bugten fra selve Piombino, og som samtidig markerer grænsen mellem Det Liguriske Hav og Det Tyrrhenske Hav.