Sulcis Archipelago (eller Sulcitano) ligger en kort afstand fra Sardiniens kyst i det sydvestlige område i provinsen Carbonia-Iglesias. I nogle centre af disse øer taler vi tabarchino, en ligurisk formsprog anerkendt og beskyttet af sardinske regionale lovgivning, mens der i den resterende del den sardinske Campidanese. Det er et pegliese samfund, der var flyttet i det 16. århundrede til øen Tabarca i nutidens Tunesien, og derefter i 1738 og 1770 gik netop i Sulcis øhav i kommunerne Carloforte og Calasetta. Det tredje centrum af øgruppen, såvel som den mest folkerige (med næsten 12000 indbyggere), er Sant'Antioco, grundlagt, hvor den gamle fønikiske by Solki stod. Øgruppen omfatter to hovedøer, øen Sant'Antioco og øen San Pietro. Også tilhører øgruppen er nogle mindre holme, hvoraf den eneste beboede er øen Piana, de andre holme er øen Toro, øen Vacca, øen Corno og øen Ratti.